Uafgjort i kaos-kamp

Kasper Bruun fik uafgjort efter en kontroversiel kamp.

Den anden nordjyske bokser, der var i ringen ved TV2 fight Night i Herning, Kasper Bruun, fik uafgjort i sin kamp. Men det holdt hårdt, og det uafgjorte resultat kom først i hus efter en kontroversiel kendelse fra kampens dommer. I femte omgang slog Kasper Bruun og hans engelske modstander hovederne sammen. Kasper Bruun var tydeligt hårdt ramt, og da han vendte sig om, slog modstanderen ham i hovedet bagfra.

Kampens læge stoppede kampen, fordi nordjyden blev skadet. Der troede Ryan Barrett, at han havde vundet. Men kampens dommer valgte at fratrække ham to point. Dermed endte de to boksere med lige mange point efter de fem boksede runder.


Seneste nyt

fra Nordjylland