TV2 Nord

To ud af tre varetægtsfængslet i sag om våbenfund

Efter dagens grundlovsforhør er to af de tre mænd, som Nordjyllands Politi anholdt i går, blevet varetægtsfængslet.

De to mænd, der tirsdag formiddag blev fremstillet i et grundlovsforhør for dobbelt lukkede døre, er blevet varetægtsfængslet.

Det oplyser vicepolitiinspektør Frank Olsen til Tv2/Nord. Han vil dog hverken oplyse hvor længe eller for hvad.

De to mænd blev anholdt på en adresse i Skørping i aftes, hvor der angiveligt skulle være fundet våben. Politiet anholdt også en tredje mand, der dog blev løsladt, før hans retsmøde overhovedet begyndte.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord