Udenlandske chauffører bryder EU-regler

På trods af stramninger i EU-lovgivningen bliver reglerne stadig brudt systematisk! Det siger Socialdemokraternes EU-kandidat Ole Christensen.

På Kvicklys parkerings i Nørresundby holdt tre lastvognstog i dag og ventede på næste tur. Lastbilerne er indregistrerede i Tyskland, trailerne er danske - og chaufførerne er fra Litauen og Bulgarien.

EU-kandidat og medlem af Europaparlamentet Ole Christensen forsøgte at få rede på situationen.

- Reglerne er ikke gode nok og det er for let at snyde. Derfor er vi nødt til at ændre reglerne, siger Ole Christensen.

Ifølge EU's regler er det tilladt for udenlandske chauffører og vognmænd, at tage tre kørsler, når de har afleveret et læs i Danmark. Ole Nors Nielsen, der er kandidat for Folkebevægelsen mod EU er kontrollen alt for dårlig.

- Det er som om EU-parlamentet ikke er interesseret i at få den ulovlige kørsel standset....Jo! måske her i valgkampen, men hvorfor har man ikke gjort det for flere år siden.

Ole Christensen vil forsøge at lægge pres på den nye kommissær på området, så EU ikke er skyld i social dumping.

- De løn- og arbejdsforhold, som mange chauffører er udsat for er katastrofale. De skal sikres bedre arbejdsforhold, og det gør vi kun, hvis de arbejder under danske overenskomstvilkår.


Seneste nyt

fra Nordjylland