Udeservering skal koste

Teknisk udvalg i Frederikshavn prøver igen. Nu skal det koste 600 kroner pr. kvadratmeter at servere udendørs.

I starten af maj nedstemte byrådet i Frederikshavn et udkast, der krævede betaling for udendørsservering. Udkastet lagde op til, at restauratørene selv skulle betale 750 kroner pr. kvadratmeter, de havde udeservering på. Men det ville byrådet altså ikke godkende.

Nu prøver teknisk udvalg så igen. Men med en billigere pris pr. kvadratmeter. Det skal fremover koste 600 kroner og ikke 750.

- Hvis ikke forslaget her er godt nok, så må økonomiudvalget eller byrådet selv komme med forslag, der er bedre, siger formand for teknisk udvalg Brian Pedersen (SF).

I både Skagen og Sæby betaler restauranterne for udeservering, mens det altså er gratis i Frederikshavn. Indtil videre. Brian Pedersen mener, at det skal harmoniseres i kommunen.

Du kan læse TV2/Nords artikel, da forslaget i første omgang blev nedstemt, her.


Seneste nyt

fra Nordjylland