Budolfi Plads i Aalborg skal omdannes. Moderniseres og transformeres fra at være parkeringsplads til at være byrum. Arbejdet har været igang siden august 2016, og det er ikke overstået før kalenderen viser 2019.

Budolfi Plads findes stadig, nogenlunde som man kender den. Pladsen er tømt for biler og parkeringen er nedlagt. Projektet er nemlig kommet ind i den fase hvor det gamle betonbyggeri skal fjernes.

Omkring pladsen er man dog allerede godt igang. Store dele af Vingårdsgade er gravet op, ligesom stikvejen fra Vingårdsgade mod Algade, der faktisk har Budolfi Plads som vejnavn er blevet strippet for asfalt og gravet op. Formålet er at modernisere byens tekniske anlæg under asfalten. Det handler om kloakker, fjernvarme, vand, gas og andet, men før de nye rør af mange slags kan komme i jorden har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum finkæmmet jorden, der rummer noget af det ældste Aalborg man kender. Og de finder en helt masse.

Det er for eksempel ikke helt ved siden af at sige, at Aalborgs Historie efter fund i Vingårdsgade skal skrives om. Skeletter dukker op i udgravningen, og fundet af dem, giver arkæologerne ny viden om Aalborgs Voldanlæg fra 1300-tallet.

- Nu ved vi med sikkerhed, at den her befæstningshistorie, den var mere indviklet end man længe har gået og forestillet sig, siger Christian Vrængmose Jensen, der er arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum.

Skeletterne stammer nemlig fra kirkegården, der hørte til Aalborgs middelalderkirke Skt. Peders Kirke - som altså har ligget inden for voldene.

- Bydelen med Skt. Peders Kirke, den var også befæstet. Den lå inden for voldene og ikke udenfor, som har været den gængse opfattelse tidligere, forklarer Christian Vrængmose Jensen og fortsætter:

- Der har simpelthen været to voldanlæg.

Adgangen til Aalborg udefra var at finde vest for Vingårdsgade, og Christian Vrængmose gætter - med streg under - på at en fæstning nummer to har skullet beskytte byen ekstra godt mod vest.

- Ellers kan man spekulere i at de to volde ikke har været der samtidig. At de er fra hver deres fase i Aalborgs historie, fortæller han.

Aalborg løb i 1300-tallet nemlig ind i flere ulykker. Der var pesten, der slog en stor del af byens borgere ihjel, og der var landbrugskriser forårsaget af flere års dårligt vejr.

- Hvis byen har været hårdt ramt og mistede en del af sin befolkning, kan man godt forestille sig, man har sagt: "Befæstningen er for stor, vi er nødt til at koncentrere os om et mindre område."

- At man har trukket følehornene til sig og er rykket tilbage til den befæstningslinje vi har bag den anden.

Flere spor peger dog på, at de to volde har været der samtidig i 1300-årene.

- Det er i hvert fald et spørgsmål, der skal forfølges, slår Christian Vrængmose Jensen fast.