Udhus og værksted udbrændt i Frederikshavn

Foto: Per Frank Paulsen

En brand på Solsikkevej i Frederikshavn ødelagde natten til søndag et udhus og et værksted totalt.

Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi blev kort efter klokken 01:00 natten til søndag kaldt ud til en brand på Solsikkevej i Frederikshavn.

Der var udbrudt brand i et udhus på adressen og ilden fik hurtigt godt fat konstruktionen og endte med at ødelægge både udhuset, et værksted og et træhegn totalt ligesom en tilbygning til huset fik brandskader og resten af huset fik røgskader.

Derudover gav branden mindre skader på en naboejendoms tagrender og vinduer.

Nordjyllands Politi har ikke noget bud på, hvordan branden er brudt ud og da branden var slukket ned, blev brandstedet afspærret, så politiets teknikere i den nye uge kan få undersøgt, hvad der startede ilden.

Forsiden lige nu