Udlænding på isen

Foto: TV2/Nord

Slovakiske Branislav Bendik bliver første udlænding på kontrakt for Aalborg Ishockey A/S.

90 kilo tung og 185 centimeter høj. Det skal hjælpe slovakiske Branislav Bendik til succes, når han fra næste sæson tørner ud på isen for Aalborg Ishockey.

Den 22-årige forward har spillet i de to bedste slovakiske ligaer, og derfor forventer klubben ikke, at særlig mange fans kender ham - endnu.

- Hans meritter er indtil nu ikke fantastiske, men vi har scoutet ham og det lyder lovende. Jeg har blandt andet snakket med to finske trænere, der mener, at Bendik har niveau til den finske eliteserie, siger direktør Frederik Åkesson.

Slovakken har indtil videre fået en kontrakt på én sæson. Han er 13 spiller på kontrakt i klubben.

Flere nyheder fra TV2 Nord