Landbruget beskyldes ofte for ikke at gøre nok for miljøet. Nu har nordjyske landmænd søgt om lave 122 minivådområder, der skal rense vandet fra markerne.
På en mark uden for Gandrup er landmand Klaus Aage Bengtson i gang med at inspicere et stort vandhul.
Da ordningen med minivådområder trådte i kraft i fjor var Klaus Aage Bengtson en af de første, der søgte om at være med. Han blev godkendt og en nu i færd med at færdiggøre et minivådområde på godt to hektar.
- Det her er jo en win-win situation for alle. Det er win-win for naturen og for landbruget, siger Klaus Aage Bengtson.
Et minivådområde renser vandet fra markerne for kvælstof og fosfor, inden det ryger videre ud i vandløbene. Udledningen af næringsstoffer bliver dermed mindsket.
Det her er jo en win-win situation for alle. Det er win-win for naturen og for landbruget.
For landmændene er fordelen, at de kan tage små jordstykker ud, hvor det alligevel er svært at køre med store maskiner, og markerne omkring bliver bedre drænet og giver dermed et højere udbytte.
- Vi kan helt sikkert avle bedre på de andre marker, fordi vi får en god afvanding på det, siger Klaus Aage Bengtson, der driver alle sine marker økologisk.
Får dækket nogle omkostninger
Da ordningen trådte i kraft sidste år var der kun 48 landmænd, der søgte på landsplan. Selvom landmændene får dækket alle udgifter til vådområdet, så skulle de selv lægge pengene ud - ofte flere hundrede tusind kroner, som mange landmænd ikke har.
Nu kan landmændene få halvdelen af omkostningerne dækket på forhånd, og det har fået dem til at søge om at lave 338 minivådområder - 122 af dem skal ligge i Nordjylland.
Camilla Thomsen er oplandskonsulent hos LandboNord, og hun har hjulpet en række landmænd med at lave ansøgninger til ordningen.
- Det er begyndt at blive forstået, at det her med kvælstof, det er ikke for sjov. Det er noget, vi skal have fjernet. Landmændene er jo også trætte at blive skudt i foden næsten hver evig eneste dag med, at det er også jer, der ødelægger miljøet. De får en mulighed nu for rent faktisk at hjælpe uden at de skal ned i banken og bede om lov. De får rent faktisk det her virkemiddel foræret, siger oplandskonsulent Camilla Thomsen.
Målet er 1000 vådområder
Målsætningen er, at minivådområderne i Danmark skal sænke udledningen af kvælstof med 900 ton om året. Finn Plauborg, der er seniorforsker i ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, roser landmændene, for nu tror han, målet bliver nået.
- Sidste år var det langt under 50 landmænd, der søgte ordningen. I år er vi oppe på over 300. Jeg synes, det går godt. Målsætningen er, at vi ved udgangen af 2021 skal nå 1000 minivådområder, så det ser ret godt ud. Det viser, at man har taget opgaven alvorligt, og at man virkeligt går ind i kampen, siger seniorforsker Finn Plauborg.
Med landbrugspakken fra 2015 fik landbruget lov til at gøde markerne mere mod at man fik udledningen af kvælstof ned. Landbrugets tiltag mod kvælstofudledning skal virke, for ellers forventer landbrugsorganisationerne, at politikerne griber ind.
- Når vi ikke målene ude i Limfjorden, så kommer der altså nogle andre krav. Det kan blive ekstra efterafgrøder eller udtagning af jord. Det er begyndt at sive lidt ind nu, at det kan få alvorlig betydning, hvis vi ikke når alle de her minivådområder. Vi skal nå rigtig mange især heroppe omkring Limfjorden, siger oplandskonsulent hos LandboNord, Camilla Thomsen.
Klaus Age Bengtsons første vådområde er snart færdigt, og han har søgt om at lave yderligere fire.
- Der kommer til at være et fantastisk fugleliv herude. Det bliver et sted, hvor vi en god sommeraften vil gå en tur omkring, siger Klaus Aage Bengtson.
Landbrugsorganisationerne forventer, at Landbrugsstyrelsen vil godkende stort set alle de nye minivådområder.