Udsalgsfeberen rammer

Titusindvis af nordjyder var på jagt efter de gode tilbud i Aalborg onsdag. Udsalget er nemlig skudt igang. Foto: Daniel Mikkelsen (Arkiv)

Udsalget er over de nordjyske butikker. Titusindvis af kunder var på jagt efter de gode tilbud i Aalborg onsdag. 

40, 50 og 60 procents rabat. Der er masser af penge at spare. Udsalget er nemlig over os.

Allerede klokken 07 onsdag morgen slog Salling i Aalborg dørene op for udsalget. Kort over middag havde omkring 10.000 kunder besøgt stormagasinet, der regner med, at de vil nå op på ikke færre end 30.000 kunder onsdag. I anledning af udsalgets første dag holder stormagasinet åbent helt til klokken 22.  

Stormagasinchef Michel Deleuran mener, at udsalget bliver bedre end sidste års.

- Det tyder godt. Vi har allerede haft rigtig mange kunder, siger han.

Han fortæller, at kunderne primært kan spare penge på tøj, sko, lingeri og isenkram.

- Der er godt gang i salget, og der er mange penge at spare på de varer, som vi skal have tømt ud i, så vi kan få forårsvarerne på hylderne, fortæller han. 
 
Men det er ikke kun i Salling, at der er tilbud på varerne. Farvestrålende skilte med rabatter præger de fleste af butikkerne i Aalborgs midtby.  

TV2/Nord har også været med på udsalg - se reportagen onsdag aften klokken 19.30.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord