Udsatte unge i Aalborg til Mou

Aalborg Kommune vil fremover bruge Fjordskolen i Mou til utilpassede unge.

Fjordskolen i Mou
Det har længe været et ønske fra Aalborg Kommune, at finde et sted til utilpassede unge.
Stedet er nu fundet, Fjordskolen i Mou skal omdannes til de unge.

Kennedybørn
Der er bl.a. tale om de såkaldte "Kennedybørn", de unge som brugte Kennedy Arkaden i Aalborg til at hænge ud.

- Vi vil gerne anbringe de børn, som vi ikke har så stor succes med at anbringe andre steder. Målgruppen er nogle af de sværeste af de unge. Dem mangler vi noget til i Aalborg Kommune. Og en af grundene er, at de her børn stikker af fra deres opholdssteder igen og igen, siger Mai-Britt Iversen (S), rådmand for familie- og beskæftigelsesforvaltningen, til Nordjyske.

Kom i overskud
Fjordskolen i Mou kom i overskud.

- Vi overtog skolen som et led i kommunalreformen, men vi har ikke det store behov for det tilbud, da vi i forvejen selv har alternativer til de "bogstavbørn" (eksempelvis ADHD, red.), som primært går på skolen, siger børne- og familiechef Hans Chr. Mariegaard.

Eleverne er opsagt
De elever der på nuværende tidspunkt går på skolen, er opsagt med udgangen af dette skoleår.
Tre af skolens elever er fra Aalborg Kommune, resten af eleverne er fra andre kommuner.


Seneste nyt

fra Nordjylland