Udsigt til 980 nye job i Nordjylland

Dansk Byggeri Nordjylland glæder sig over udsigten til mere arbejde efter regeringens aftale om en BoligJobplan, som giver fradrag for håndværkerudgifter til renoverings- og vedligeholdelsesarbejde.

Beregninger fra Dansk Byggeri viser, at den netop vedtagne BoligJobplan over de næste tre år vil skabe 980 nye job inden for bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland.

Og selvom en del af de nye job vil skabes som "indirekte beskæftigelse", det vil sige job hos byggematerialeproducenter og rådgivende ingeniører med videre, som også får mere at lave, når der kommer mere gang i bygge- og anlægsbranchen, så vækker udsigterne til flere job glæde.

- Aftalen vil få stor betydning for byggebranchen i de kommende år. Der bliver sat gang renovering og vedligeholdelse af boligerne, det giver jobs til branchen, siger Knud Kristensen, formand for Dansk Byggeri Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland