Udskældte skoler er på sagen

Arbejdstilsynets gule og røde smileyer er allerede på vej til at blive grønne, mener skolerne selv.

Bagterpskolen i Hjørring og Frydenstrandskolen i Frederikshavn er to af de 14 nordjyske skoler, der har fået påbud fra Arbejdstilsynet om at forbedre arbejdsmiljøet på skolerne. 

Begge steder var man opmærksom på udfordringerne, og der er derfor allerede iværksat tiltag, der skal rette op på Arbejdstilsynets kritikpunkter. 

-Det var et påbud, der kom, da vi skulle implementere en ny struktur og en stor besparelse, og folk var pressede og følte sig stressede. Vi har hvert fald en oplevelse af, at både medarbejdere og forældre nikket ok til den løsning, vi er kommet op med, siger Mads Albertsen, skolecenterleder Bagterpskolen, Hjørring.

På Frydenstrandskolen i Frederikshavn, der har en afdeling for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder, påtaler Arbejdstilsynet blandt andet vold.

-Vi skal blive bedre til at risikovurdere i de enkelte situationer – både når det handler om fysisk. Men også psykisk vold, så vi skal i gang med at implementere nogle redskaber, så vi blive bedre til at forudsige, når de er ting er på spil., siger Søren Torp Andersen, afdelingsleder, Frydenstrandskolen, Frederikshavn.


Seneste nyt

fra Nordjylland