Udskrives efter højt fald

Foto: Bruno Stagsted

Drengen på 3 og et halvt år, der faldt fire meter mandag, overlever uden alvorlige skader.

Mandag aften faldt en dreng på tre og et halvt år ud af et badeværelsesvindue i et hus på Blærevej i Troelstrup ved Aars af uforklarelige årsager.

Drengen styrtede fire meter ned på jorden og blev derfor kørt i ambulance til Aalborg Sygehus.

Ifølge Nordjyllands Politi har han dog ikke pådraget sig alvorlige skader ved faldulykken. Derfor udskrives han i løbet af i tirsdagen. Det skriver nordjyske.dk.

Hvordan den lille dreng er kommet op i vindueskarmen og ud ad badeværelsesvinduet ved politiet ikke.

Flere nyheder fra TV2 Nord