Udskylning af gaslager sat i gang

Foto: Ib William Christensen

Energinet.dk er tirsdag gået i gang med at skylle hulrummene i gaslageret ved Lille Torup som vedligeholdelse.

Som et led i vedligeholdelsen af gaslageret ved Lille Torup, har Energinet.dk fået lov til at udskylle de såkaldte kaver, som er hulrummene under jorden, som gaslageret bruger. Det arbejde blev påbegyndt tirsdag den 20. december.

- Genudskylningen af kaverne er et pilotprojekt, som skal vise, at de forudsætninger, der ligger til grund for myndighedernes godkendelse af vedligeholdelsesprojektet holder stik. Derfor vil hele processen løbende blive intensivt overvåget, siger gaslagerchef Leif Hansen.

Det er Rambøll og Eurofins, der skal overvåge udskylningerne.

I første omgang forsøgte Energinet.dk at få lov til at etablere flere nye hulrum ved at skylle flere tons salt ud i Limfjorden. Det mødte stor modstand blandt andet fra lokale fiskere, der frygtede, at en sådan udskylning ville være til gene for naturen.

Energinet.dk har oprettet en døgnbemandet telefon, hvor borgere altid kan kontakte selskabet, hvis de observerer noglet usædvanligt i forbindelse med udledningen af saltvandet fra udskylningen i fjorden. Det kan ske på telefonnummer 70 70 19 60.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord