Udvalgsposter fordelt i Brønderslev

Ingen formandspost til nuværende borgmester Lene Hansen (S).

Det nye byråd i Brønderslev Kommune er kommet frem til en konstituering som et samlet byråd står bag.

- Det kan godt være, Socialdemokraterne synes, vi (Venstre red.) har fået for mange formandsposter, men nu er det det her, vi har aftalt, og så regner vi med at kunne få et godt samarbejde med det udgangspunkt, siger kommende borgmester Mikael Klitgaard (V), der naturligvis også bliver formand for Økonomiudvalget.

Han får Karsten Frederiksen (Kons.) som viceborgmester, og han bliver også formand for Miljø. og Teknikudvalget.

Den samlede fordeling af formandsposter ser sådan ud:

  • Økonomiudvalget: Mikael Klitgaard (V)
  • Miljø- og teknikudvalget: Karsten Frederiksen (K)
  • Børne- og Skoleudvalget: Lone Lex (V)
  • Fritids- og Kulturudvalget: Margit Chemnitz (V)
  • Ældreomsorgsudvalget: Gitte Krogh (V)
  • Beskæftigelsesudvalget: Eskild Sloth Andersen (A)
  • Social- og Sundhedsudvalget: Ole Jespersgaard (A)

- Det er dejligt at få på plads, så vi kan komme igang med forberedelserne og trække i arbejdstøjet fra dag et, siger den kommende borgmester.

Den samlede konstituering skal endeligt godkendes 12. december på et møde for det nye byråd.


Seneste nyt

fra Nordjylland