Udvisning: Mor har forsøgt selvmord

Datteren Nilofar var torsdag dybt berørt af beskeden om udvisningen. Fredag forsøgte hendes mor selvmord. Foto: Privatfoto

Mor i asylfamilie fra Hanstholm Asylcenter har i morges forsøgt at begå selvmord, efter familien onsdag fik afslag på opholdstilladelse.

Ozbake-familien har været på flugt i 20 år. Faderen er født i Afghanistan og flygtet derfra. Datteren er født i Iran, og de sidste tre et halvt år har familien ventet på svar fra Udlændingestyrelsen på deres ansøgning om humanitær opholdstilladelse. 

Svaret kom negativt tilbage onsdag, og familien skulle i dag transporteres fra centeret i Hanstholm til et udslusningscenter i Aunstrup her til formiddag. 

Den triste melding for familien fik her til morgen moderen til at forsøge selvmord. Det fremgår af et opslag, som Rona Naghizadeh har delt på Facebook. 

I videoen, som er optaget på hospitalesstuen på Thisted Sygehus, ligger moderen i sengen. Rona Naghizadeh forklarer, at moderen har forsøgt selvmord, og det bliver opdaget, og lægerne nu er i gang med at undersøge hende. 

Fra ambulancen kunne familien se de folk, der kom fra Aunstrup for at bringe dem til udslusningscenteret.  Rona Naghizadeh siger, at familiens advokat er på sagen med henblik på at genoptage sagen om humanitær opholdstilladelse og søge om, at familiens børn kan få lov at blive i Danmark. 

Ingen af familiens tre børn er født i Afghanistan, og de har ikke været der i over 20 år. Alligevel skal mor, far og tre børn sendes hjem til det krigshærgede land. 

Læs artiklen fra i går. 

Til dagligt går datteren Nilofar i skole på Thy-Mors HF & VUC, hvor rektoren i går gav alle elever fri til at deltage i en støttedemonstration på Store Torv i Thisted. 

Moderen en alvorligt syg og lider af post-traumatisk stress.

OPDATERES...

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord