Udvist efter tog-vold

En 30-årig mand bliver nu smidt ud af Danmark efter at han i december sparkede og truede en tog-kontrollør.

Skyldig i vold mod tjenestemand
En serbisk mand blev i dag ved retten i Hjørring kendt skyldig for vold imod tjenestemand i funktion. Den 30-årige mand fik 40 dages ubetinget fængsel og blev udvist af Danmark i fem år.

Manden, der er asylansøger, blev kendt skyldig i at sparke en togkontrollør og true ham med en kniv.

Kendt i forvejen
Episoden fandt sted i toget på Hirtshalsbanen midt i december, da kontrolløren bad den billetløse mand om at stige af. Manden sparkede og stak af, og da kontrolløren løb efter, blev han truet med kniv.

Politiet fandt hurtigt voldsmanden, da de kendte ham i forvejen.


Seneste nyt

fra Nordjylland