UEFA siger god for stadion: Verdens bedste spiller i Hjørring

04:29

Det var lige før at Fortuna Hjørrings Champions League kamp mod Manchester City torsdag skulle have været spillet på Aalborg Stadion.

Torsdag går det vildt og stort for sig i Hjørring. Fortuna Hjørring spiller nemlig den største kamp i hele klubbens historie.

Torsdag spiller Fortuna Hjørring kvartfinale i kvindernes Champions League mod engelske Manchester City på Hjørring Stadion.

Men det var lige før kampen ikke kunne afholdes i Hjørring. Der er nemlig nogle krav, man skal leve op til for at være vært for en Champions League fodboldkamp, og dem levede Hjørring Stadion i første omgang ikke op til. Blandt andet var der problemer med afstanden fra tilskuere til sidelinjen.  

Frits Ahlstrøm er repræsentant for UEFA, Det Europæiske Fodboldforbund, og det er ham,  der står for at kontrollere, om sikkerheden er i orden. Han har nu konkluderet, at alt er, som det skal være, og han roser Hjørring Kommune for hurtigts muligt at få bragt det i orden.

- Det er meget bedre nu, lyder det fra ham. 

Nu er banen godkendt, og så er der lagt op til kamp mellem verdens bedste spiller Carli Lloyd og Danmarks bedste kvindelige spiller - nemlig Fortuna Hjørrings Rumænske spiller Florentina Olar, som mandag aften blev kåret til den fornemme titel. 

Carli Lloyd er amerikank landsholdsspiller.  Hun er både i 2015 og 2016 kåret som verdens bedste kvindelige fodboldspiller. Hun er midtbanespiller og har to gange været med til at vinde olympisk guld. Hun er den første spiller nogensinde, der har scoret hattrick i en VM-finale. Det gjorde hun, da USA vandt 5-2 over Japan og dermed vandt verdensmesterskaberne.

Manchester City har lejet hende i seks måneder for at hjælpe dem med at komme i Champions League finalen. Men først står slaget om en sejr i torsdagens kamp mod Fortuna, der også stiller et stærkt hold, fortæller Danmarks bedste spiller, Florentina Olar. 

- De har mange dygtige spiller. Men vi har stærkt hold og arbejder hårdt. Vi er stærke og støtter hinanden. De har en god offensiv, men vi er klar på det, lyder det fra Florentina Olar. 

Se hele interviewet i videoen ovenfor. 

Flere nyheder fra TV2 Nord