Uenighed om strafudmålingen

Der er langt mellem det det, som anklager og forsvarer mener det skal "koste" den 38-årige mand fra Jerslev, at han nu er kendt skyldig i at have forvoldt sin fars død.

Forsvareren mener dommen skal gøres betinget, dvs. den 38-årige ikke skal i fængsel, det er en teoretisk mulighed i straffeloven, sagde Morten Wagner.

Den 38-årige følte sig nedværdiget og uretfærdigt behandlet af faren, som overfusede ham.

Han har ikke et forbryderisk sindelag, mener forsvarer Morten Wagner, som derfor skal have en væsentlig lavere straf.

Modsat forsvareren mener anklageren ikke, at en barndom med fysisk og psykisk vold er formildende omstændighed da det ligger over 20 år tilbage.

Anklageren går efter syv års fængsel.

Tiltalte er i øvrigt erklæret egnet til almindelig straf.

Der forventes at falde dom i sagen klokken 15.


Seneste nyt

fra Nordjylland