Uggerhalne Sportsrideklub er reddet

03:53

1 af 2

I mere end 50 år har Uggerhalne Sportsrideklub eksisteret, men sidste år blev ejendommen, som rideklubben lejer sig ind i, sat til salg, og derfor var det ikke sikkert, at klubben kunne fortsætte. Nu har Andreas Helgstrand købt ejendommen, og udover at Uggerhalne Sportsrideklub kan forsætte, så får de også nye faciliteter.

Ingen vidste hvordan fremtiden for Uggerhalne Sportsrideklub så ud, da ejendommen, som de lejer sig ind i, blev sat til salg sidste år. Men så valgte Andreas Helgstrand at købe ejendommen, og det betyder, at rideklubben er reddet og kan forsætte.

Lige nu er det meste af ejendommen en byggeplads, da der er ved at blive bygget helt nye faciliteter. Der kommet til at være to store ridehaller, en stald med 50 bokse, en stald til ungheste og et cafeteria. Byggeriet gik i gang til september, og det er meningen, at det skal være færdigt omkring jul.

- Når man har købt sådan en sted, så tænker man, hvad skal der så ske? Der skal ske et eller andet med det, fordi udebygningerne og den daværende ridehal trængte til et løft. Hvis man skulle fortsætte, så skulle der investeres rigtig mange penge på noget eksisterende, og så tænkte vi, at det var bedre at bygge noget nyt, fortæller Andreas Helgstrand, ejer af Helgstrand Dressage.

Andreas Helgstrand håber på, at de nye faciliteter vil være med til at tiltrække nye folk, som brænder for hestesporten. Hos Uggerhalne Sportsrideklub glæder de sig også rigtig meget til at kunne tage de nye faciliteter i brug.

- Det er jo bare skønt, at vi får en ny ridehal. Vi har de sidste par måneder levet med, at vi ikke har haft nogen ridehal. Det har været hårdt, det har været koldt, og det har været mørkt. Så vi glæder os utroligt meget til de faciliteter, som vi skal ind og ride i, sige Lise Knudsen, der er bestyrelsesformand i rideklubben.

Se mere i Nordjylland LIVE i aften klokken 19.30.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord