Uheld med fire biler på motorvejen

Fredag morgen stødte fire biler sammen på motorvejen ved Aalborg. En bil brød i brand, og uheldet skabte kødannelser. [b]Opdateret kl. 09.38.[/b]

Cirka 08.10 fredag morgen skete der et uheld med fire biler på motorvejen kort før Th Sauers Vej -afkørslen i nordgående retning. En bil brød i brand, og brandfolk, politi og redningsfolk ankom hurtigt til stedet.

Uheldet skete i anden vognbane, og bilerne samt redningskøretøjerne spærrede i kort tid motorvejen, hvilket skabte kødannelser.

Der skete ingen alvorlige personskader under uheldet.


Seneste nyt

fra Nordjylland