Uheldig tyv afslører sig selv

En usædvanlig uheldig tyv afslørede sig selv, da han forsøgte at begå indbrud i en villa på Romdrupvej i Klarup ved Aalborg.

Her blev han sammen med en medgerningsmand overrasket, da han med en sten forsøgte at knuse en rude.

Vidnet, der afslørede dem, satte efter de to tyve, der kørte bort i en personbil af mærket Mazda.

Den ene af tyvene var dog så uheldig, at tabe et bødeforlæg udskrevet af Nordjyllands Politi med tyvens navn og adresse på.


Seneste nyt

fra Nordjylland