Ukendt gerningsmand overfalder 65-årig

Foto: Per Frank Paulsen

En 65-årig kvinde blev onsdag eftermiddag overfaldet på åben gade med lussinger og knytnæve. Gerningsmanden er endnu ikke fundet.

I fodgængerfelter, hvor Vesterbro og Borgergade krydser hinanden, blev en 65-årig kvinde onsdag eftermiddag overfaldet af en ukendt gerningsmand.

Manden gav umotiveret kvinden to lussinger og stak hende bagefter en knytnæve i ansigtet. Derefter stak han af i sydgående retning af Vesterbro, og han er endnu ikke blevet fundet.

Han beskrives som værende omkring de 30 år, cirka 185 centimeter høj og bleg i huden med lyst, tyndt pjusket hår. Han var iført en brun jakke og blå cowboybukser.

Politiet mangler vidner i sagen, så hvis du har set eller hørt noget, vil Nordjyllands Politi gerne høre fra dig.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord