Ulovlig streaming på skoleskemaet

Halvdelen af alle unge mellem 15 og 25 år har prøvet at downloade eller streame film på ulovlige sider. Det viser en ny undersøgelse.

Filmbranchen forsøger nu at ændre på de unges digitale vaner i en ny kampagne målrettet de ældste klasser i folkeskolen. 

8. klasse på Tårs skole har ulovlig streaming på nettet på skoleskemaet. De skal lærer om konsekvenserne ved at streame og downloade film ulovlig fra internettet.

- Det har alle vel prøvet, hvis der er en film eller serie, der er ikke er kommet ud endnu, eller hvis der er noget man sygt gerne vil se, siger Randi Kokholm Kristiansen fra 8. klasse på Tårs Skole.

En ny undersøgelse lavet af analyseinstituttet YouGov viser, at hver anden unge mellem 15 og 25 år har streamet eller downloadet film ulovlig mindst en gang indenfor den sidste måned. 

- Det er nemt at finde. Man kan se film, som endnu ikke er udkommet, siger Joakim Nielsen,som også går i 8. klasse på Tårs Skole.

Filmbranchen forsøger med kampagnen "Os der elsker film" at lære de unge nye digitale vaner og ikke mindst oplyse dem om konsekvenserne ved at streame ulovligt. 

- Det er svært at forholde sig til ulovlig streaming. Vi kan godt forholde os til, at vi ikke må sjæle fra en taske, men det der foregår på nettet, er svært at forholde sig til. Derfor er sådan et projekt vigtigt, siger Jesper Pedersen, som underviser eleverne om ulovlig streaming på nettet i kampagnen "Os der elsker film". 

Kampagnen kommer i oktober og november rundt til 30 folkeskoleklasser. Her skal eleverne blandt andet selv lave en film med temaet ulovlig streaming. 

- Det har store konsekvenser. Det kan blive dyrt at streame ulovligt for den enkelte, men også for filmbranchen har det konsekvenser, da man ikke tjener penge på filmen, siger Jesper Pedersen.

I Tårs har eleverne nu få diskuteret nogle af de vaner på nettet, som de i forvejen godt viste var på den forkerte siden af loven, og fået input til nye digitale vaner.


Seneste nyt

fra Nordjylland