TV2 Nord

Ulv er spottet i Haverslev

Rovdyrsekspert er ikke i tvivl: Ulven er tilbage i Nordjylland. Foto: Jens Olesen.

Rovdyrsekspert er ikke i tvivl: Ulven er tilbage i Nordjylland. Foto: Jens Olesen.

Rovdyrsekspert er ikke i tvivl: Ulven er tilbage i Nordjylland. Foto: Jens Olesen.

1 af 3

En ulv er spottet i Haverslev syd for Aalborg. - Det er en han, siger en jublende lykkelig ulveekspert.

Søndag formiddag var en familie i Haverslev lige ved at få morgenkaffen galt i halsen.

- Lige pludselig siger min svigersøn: Der går sgu en ulv ude i haven, fortæller Jens Olesen. 

Han og familien rejste sig fra bordet og gik ud og spottede en ulv stående knap 30 meter fra terrassen. 

- Vi var slet ikke i tvivl. Jeg er jagtinteresseret og har fulgt med i programmerne om ulve i Danmark. Den stod ude på marken og kiggede på os, mens vi fotograferede den. Det var lidt mærkeligt at se den, for det er jo ikke hver dag, man står så tæt på en ulv, fortsætter han. 

Frank Orloff Thomsen, der er rovdyrspasser hos Aalborg Zoo er ikke i tvivl. 

- Det er ikke bare en en ulv. Det er også en stor flot han i vinterpels. Det tør jeg godt stå på mål for, slår han fast. 

Opdagelsen af ulven vækker stor begejstring hos eksperten, der er en anelse misundelig på familien fra Haverslev. 

- Jeg ville være ellevild og lykkelig, hvis det var mig, der havde haft den oplevelse at så fantastisk et dyr så tæt på, siger han. 

- Det er helt vidunderligt, at sådan en enlig strejfer er kommet til vores del af landet. Det er et af Danmarks top-rovdyr, der er vendt tilbage, lyder det fra en tydeligt glad rovdyr-elsker. 

- Ulven er med til at skabe harmoni i naturen. Og vi skal tage imod den som en naturlig del af Danmarks dyreliv, selvom at det kan betyde, at vi skal indskrænke os lidt og være lidt mere opmærksomme. Vi skal finde ud at leve sammen og i harmoni, siger rovdyrseksperten. 

Rovdyrsekspert er ikke i tvivl: Ulven er tilbage i Nordjylland. Foto: Jens Olesen.

Rovdyrsekspert er ikke i tvivl: Ulven er tilbage i Nordjylland. Foto: Jens Olesen.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord