Ulykke med personpåkørsel på Nordjyske Motorvej

En personbil har påkørt en person, der i forbindelse med sit arbejde befandt sig på Nordjyske Motorvej.

På Nordjyske Motorvej er der sket en alvorlig personpåkørsel. Personen var på motorvejen i forbindelse med sit arbejde.

Personen er svært tilskadekommen og er fragtet til Aalborg Universitets Hospital.

Det skriver Nordjyllands Politi.

Klokken 12.36 modtog politiet en anmeldelse om en alvorlig færdselsulykke på Nordjyske Motorvej, hvor en personbil påkørte en person.

Ulykken skete ved Indkildevej i det sydgående spor, der i den forbindelse kortvarigt var afspærret af politiet i forbindelse med ulykken.

Efter ulykken stak føreren af den implicerede bil af stedet til fods. Derfor var der i perioden efter ulykken masser af politi i området for at lede efter føreren. Politiet har dog siden hen været i kontakt med føreren over telefon. Føreren har overfor politiet tilkendegivet, at han vil indfinde sig hos politiet med henblik på en afhøring.

- Vi har stadig politi i området, der leder efter føreren - så vi kan kun opfordre ham til, at han hurtigst muligt indfinder sig hos politiet, siger politiets vagtchef, politikommissær Poul Fastergaard.


Seneste nyt

fra Nordjylland