Motorvej var spærret: Ulykke på E39 ved Brønderslev

Foto: Per Frank Paulsen

Nordjyllands Politi anbefaler, at alle bilister kører af ved afkørsel 6 og på igen ved afkørsel 7.

En lastbil og en personbil er kørt sammen på Motorvej E39 i sydgående retning, og derfor er motorvejen spærret i øjeblikket.

Uheldet skete klokken 16:30, og beredskabet er nu ved at ryde op på stedet.

- Vi anbefaler bilisterne, at de kører fra ved afkørsel 6 og så på igen ved afkørsel 7. Det er stort set ingen omvej, og så undgår man at holde i kø, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi Poul Fastergaard.

Nordjyllands Politi ved endnu ikke, hvordan ulykken er sket, og ifølge vagtchefens oplysninger er det ikke alvorligt.

- Der er en ambulance på stedet, men der er ikke nogen, der er kommet alvorligt tilskade, siger vagtchefen.

Vagtchefen oplyser desuden, at uheldet har skabt lidt trafik på motorvejen, men det er ved at være afviklet.

Opdatering klokken 17:30:

Vejdirektoratet oplyser, at det kun er det højre spor, der er spærret og at uheldsstedet derfor kan passeres med forsigtighed.

De forventer, at alle spor er åbne igen omkring klokken 17:40

Flere nyheder fra TV2 Nord