Underskrifter for renovering af skole

Først røg 7. klasse. Nu er renoveringen af skolen udsat på ubestemt tid. Det har fået forældrene til børn på Øster Hornum Skole op på af stolene.

Skolebestyrelsen ved Øster Hornum Skole i Rebild Kommune har i årevis holdt igen med kritikken af kommune, men nu er bægeret fyldt.

- Skolen udsultes langsomt. Der skal gøres noget, siger Eva Nygaard, Skolebestyrelsesformand, Øster Hornum Skole.

En underskriftindsamling i skoledistriktet skal få politikerne i Rebild Kommune til at indse, at den renovering af skolen, som faktisk er iværksat skal fortsatte. Kommunen satte for nylig millionprojektet i bero.

- Det handler om at prioritere. De kan godt vælge at renovere nu. Klasserne for børn op til 6. klasse skal da have en omgang, selvom man flytter 7. klasse, siger Eva Nygaard.

- Lad os nu vente og se. Nu skal vi have den rigtige skolestruktur og et overblik, inden vi investerer i skolerne, siger Klaus Anker Hansen, (Soc.dem) 1. viceborgmester i Rebild Kommune.

Kommunen vil nu lave en renoveringsplan over de skoler der overlever efter en debat om skolestruktur, indtil da må børnene leve med, at kravene til deres skolegang slækkes, fordi lokalerne ikke er tidssvarende.

- Lærerne gør det så godt de kan. Men nogen gange kan de ikke opfylde kravene til undervisningen, og så må de jo bare springe over. De lærere børnene jo ikke nok af, siger Eva Nygaard.

Flere nyheder fra TV2 Nord