Underskud i Morsø Bank

Første kvartal af 2009 blev hård for Morsø Bank

Det er blandt andet hensættelse i forbindelse med afviklingen af den krakkede EBH Bank, der giver et minus på 7.5 millioner kroner i kvartalsregnskabet.

Morsø Banks direktør, Torben Sørensen oplyser, at banken nu vil gøre brug af regeringens Bankpakke II.

Gennem bankpakken, der er indført for at skabe stabilitet i pengeinstitutterne under finanskrisen, kan banken optage et lån, der kan medregnes i bankens solvens. Dermed kan banken sikre, at den stadig er solvent, også hvis der kommer yderligere tab i forbindelse med afviklingen af EBH Bank, Løkken Sparekasse og Gudme Raaschou Bank.

På trods af det dårlige kvartalsresultat forventer Morsø Bank at komme ud af 2009 med et overskud på mellem fem og 10 mio. kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland