Undersøger sammenhæng mellem brande

I sidste uge blev flere biler brændt af i Aalborg Øst, men politiet ved endnu ikke, om der er en sammenhæng med nattens brand i et butikscenter.

Natten til onsdag blev blev et butikscenter på Saltumvej i Aalborg Øst hærget af en påsat brand. Det er femte gang inden for et år, at der er påsatte brande i bydelen. Så sent som i sidste uge blev der sat ild på biler i bydelen. Her blev anvendt molotovcocktails, ligesom der blev ved ildspåsættelsen på butikscentret.

Politiet er dog ikke ikke klar over, om der kan være en sammenhæng mellem brandene.

- Det er ikke noget, vi kan sige noget præcist om på nuværende tidspunkt, men alt hvad der foregår derude, indgår i vores efterforskning, siger politikommissær ved Nordjyllands Politi, Lars Nørskov Jørgensen.

Beboerne i området er rystede over nattens hændelse.

- Jeg må ærligt indrømme, at jeg har ondt af de folk, der går og gør de ting herude i Aalborg Øst, at de går og splitter sagerne ad. Det rører mig dybt. Den mand, der har det pizzeria, ham snakker jeg utroligt godt med, og jeg har da ondt af ham, at han har fået brændt sit pizzeria ned nu, sigerSøren Simoni, som bor i Aalborg Øst.

Ved nattens brand blev pizzeriaet og en spillehal svært skadet af ilden. Der blev også forsøgt sat ild til en farvehandel, men det mislykkedes. Desuden var der sat ild til nogle træmøbler på en legeplads og til en flagstang.


Seneste nyt

fra Nordjylland