Ung kvinde dræbt på motorvej

Fem unge kørte galt på motorvejen ved Støvring - en ung kvinde blev dræbt.

Det kostede en ung kvinde livet, da en bil med fem passagerer ved fire-tiden søndag morgen kørte galt på motorvejen ved Støvring. Ulykken skete i sydgående spor, hvor bilen af ukendte årsager forulykkede og havnede i grøften. Kvinden er tilsyneladende blevet slynget ud af bilen og er blevet påkørt af en anden bil, mens hun lå på vejbanen.
De øvrigt fire passagerer - to kvinder og to mænd - skulle alle være uden for livsfare. Den dræbte kvinde var fra Århusområdet.


Seneste nyt

fra Nordjylland