Ung kvinde forsøgt voldtaget i Frederikshavn

Foto: Henning Bagger, Scanpix

En mørklødet mand forsøgte søndag morgen at voldtage en ung kvinde i Frederikshavn.

En 25-årig kvinde blev lørdag morgen klokken 06:45 udsat for voldtægtsforsøg i Frederikshavn. Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Michael Elkjær i en pressemeddelelse.

Kvinden kom gående ned ad Søndergade, da hun ud for nummer 90 blev grebet bagfra af en ukendt mørklødet mand.

Manden forsøgte at trække kvindens bukser ned. Det lykkedes hende dog at skubbe manden så hårdt i brystet, at han mistede grebet, og hun efterfølgende kunne løbe væk fra stedet.

Gerningsmanden løb efter den unge kvinde, men gav hurtigt op.

Han beskrives som meget mørk i huden med fyldige læber, en bred næse og sort krøllet hår. Han er cirka 180 centimeter høj og spinkel af bygning. Han var iført sorte joggingbukser og en rød hættetrøje, hvor hætten var trukket op over hovedet.

Nordjyllands politi søger nu vidner i sagen, og kan træffes på 114.

Flere nyheder fra TV2 Nord