Ung mand anholdt: Sigtes for 16 indbrud

Foto: Kristian Brasen

En mand i starten af 20'erne bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Hjørring sigtet for 16 indbrud i fritidshuse.

Over det sidste halve år har en hel del fritidshusejere i Løkken konstateret, at de har haft ubudne gæster. Nordjyllands Politi oplyser, at de tirsdag har anholdt en mand fra 1994 og sigtet ham for hele 16 indbrud. 

De mange indbrud har fundet sted i løbet af de seneste seks måneder. Indbrudstyven har primært fokuseret på fritidshuse omkring Løkken. Den unge mand er selv fra lokalområdet. 

Han bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 13.30 ved retten i Hjørring. 

Flere nyheder fra TV2 Nord