Ung mand på knallert ramt af bil

En 21-årig knallertkører blev onsdag eftermiddag ramt af en bil på Nibevej. Han er kørt på sygehuset.

En 21-årig mand på knallert blev onsdag omkring klokken 16.10 ramt af en bil. Uheldet skete på Nibevej i krydset ved Restrup Kærvej.

Knallertkøreren blev ramt af en 44-årig bilist fra Aalborg. Knallertkøreren blev ramt med meget lav hastighed, da bilisten kørte meget langsomt frem i krydset for at orientere sig.

Knallertkøreren har muligvis brækket benet og er kørt på sygehuset.


Seneste nyt

fra Nordjylland