Ung mand reddet ud af flammerne i Aars

Politi og brandvæsen rykkede i nat ud til Kærvej i Aars, hvor en villa stod i brand

Klokken 00.11 natten mellem tirsdag og onsdag blev en ung mand reddet ud af en villa på Kærvej i Aars.

Manden bor i huset og blev fundet på gulvet af redningsmandskabet, da de kom frem.

Den 24-årige mand er indlagt for røgforgiftning, men er uden for livsfare.

Brandårsagen er fortsat ukendt, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Peter Redder.


Seneste nyt

fra Nordjylland