Ung mand truede sig til cigaretter med splatterpistol

Fordi tanken havde et pengeløst kasseapparat som dette, slap gerningsmanden ikke af sted med kontanter, men i stedet 30 pakker cigaretter. Foto: TV2/Nord

Røveri mod tankstation i Frederikshavn gav udbytte på omkring 30 pakker cigaretter.

En ung mand truede sig efter midnat til en større beholdning af cigaretter på en nordjysk tankstation.

Politiet fik anmeldelsen om røveriet mod en Shell-tank på Danmarksgade i Frederikshavn klokken 01:16.

- Manden viftede med en splatterpistol og fik udleveret cirka 30 pakker cigaretter. Derefter løb han fra stedet, siger Michael Hestrup Jensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Røveriet er optaget på videoovervågning, og politiet har også et nogenlunde signalement af gerningsmanden: Der er tale om en dansker på cirka 20 år og 170 centimeter høj. Han bar hvide camouflagebukser, sort trøje med ordet "Obey" påtrykt i hvidt samt en rød kasket.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord