Ung nordjyde til træning med landsholdet

En ung dreng fra Skagen skal onsdag til Helsingør, hvor han får lov til at være en sammen med landsholdet en hel dag. 

Det var i forbindelse med en konkurrence på DBU?s hjemmeside, at unge Jesper Johansen fra Skagen var heldig og blev udtrukket som vinder. Vindertitlen medfører, at Jesper på tirsdag tager en tur til København for onsdag at være journalist for en dag, det skriver Skagens Avis.

Jesper Johansen får fornøjelsen af at komme i Landsholdets træningslejr i Helsingør for at lave et interview med en af de spillere som på lørdag skal spille EM kvalifikation på Island.

- Jeg har været på lejr hele sidste uge og det var en stor overraskelse, da jeg kom hjem fredag og fik beskeden om, at jeg var den heldige vinder der får lov til at stille spørgsmål til en landsholdsspiller, siger den glade dreng til Skagen Avis.


Seneste nyt

fra Nordjylland