Ungdommen tager med til Portugal

Foto: tv2nord.dk (Arkiv)

Fire unge spillere får chancen, når AaB tager på træningslejr i Portugal.

Når AaB drager mod Portugal på træningslejr, tager fire unge spillere med A-truppen.

Christian Rye, Lukas Spalvis og Jakob Blåbjerg fra U/19-holdet og Kasper Pedersen fra Danmarksserieholdet er alle udtaget til træningslejren sammen med AaB's tyve normale førsteholdsspillere.

- Både sidste år og forrige år benyttede vi træningslejren til at give nogle af vores unge talenter muligheden for at snuse til livet som professionel fodboldspiller, siger AaB's cheftræner Kent Nielsen til aabsport.dk.

På den ti dage-lange tur skal AaB møde Helsingborgs I.F. og I.F. Elfsborg.S

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord