To unge drenge i vild biljagt

To unge drenge blev natten til mandag jagtet af politiet i Thisted.

Politiet jagtede natten til mandag to unge drenge på 15 og 16 i en stjålet varevogn fra Koldby. Drengene blev set bryde ind i bilen klokken halv tre om natten, hvorefter naboen til bilens ejer slog alarm. 

Politiet indhentede de to drenge syd for Thisted, men to de to drenge var ikke til at standse.

Under biljagten forsøgte de to drenge at stoppe politibilerne, der jagtede dem, ved at kaste søm ud på vejen, som de fandt i den stjålne varevogn.

Først efter tyve minutters biljagt endte deres køretur, da den 16-årige fører af bilen ramte et helleanlæg i Hurup. Herefter kunne politiet pågribe de to drenge.

Den 16-årige er i forvejen kendt af politiet for biltyveri. Det oplyser Jørgen Jensen, der er Politikommisær ved Thisted Politi.

Drengene sigtes nu for brugstyveri samt for at køre uden kørekort.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland