Unge drenge på vej mod VM i Pokémon

01:08

Zach, Marley og Vincent er så gode til Pokémon, at de til august skal til VM i San Fransisco.

Der er stor koncentration, når Marley, Zach, Vincent og de andre spiller Pokémon. Hver torsdag mødes de på Aalborg Hovedbibliotek og udfordrer hinanden i Trading Card Game, hvor man sender sine Pokémons i kamp.

- Det er sjovt, siger Marley Skyum på 7 år.

Spillet er strategisk, og handler om at spille de rigtige kort på det rigtige tidspunkt for at vinde over modstanderen.

- Man bliver bedre til at regne, fordi man skal regne skaden ud og regne ud, hvad modstanderen vil gøre, siger Vincent Marcus Munk på 12 år.

Og drengene  er ret gode til at regne modstanderens træk ud. Faktisk er de så gode, at de har kvalificeret sig til VM i San Fransisco, der afholdes i slutningen af august.

Det er tredje gang, Zach og Vincent skal til VM, mens det er Marleys første tur. Ved turneringen er der præmier for over 3,2 millioner kroner på højkant.

- Det er mega fedt derovre. Alle er bare gode. Det er svært, men det er fedt at få en udfordring, siger Vincent Marcus Munk.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord