Unge i solouheld

Det var måske begynderusikkerhed bag rattet, der var skyld i et solouheld i Skagen.

En gruppe unge fra Frederikshavn kørte omkring klokken 21 søndag aften galt på Bøjlevej i Skagen. Bilen skred ud og snurrede rundt og ramte undervejs en flaskecomtainer før den havnede i træerne.

Føreren var lige fyldt 18 år, og det var måske den unge alder, der var skyld i ulykken.

De andre unge i bilen var i alderen 17-18 år.

En enkelt af de unge havnede på skadestuen med ondt i nakken, men ingen er kommet alvorligt til skade.

Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland