Unge sparer op til alderdommen

Vi sparer op som aldrig før til vor alderdom. Og vi gør det hele året. Alligevel er der ekstra travlt i denne måned i pengeinstitutterne.

Vi er nemlig generelt usikre på de ny regler og muligheder på pensions-området. Det fortæller DR Nordjylland.

- Det er blevet mere og mere kompleks på pensionsområdet i de senere år, og derfor beder rigtig mange om rådgivning, siger pensionschef Per Sørensen fra Nordjyske Bank til DR Nordjylland.

Samtidig henvender en helt ny gruppe kunder sig i bankerne - nemlig de unge. Uden efterlønsordning er de tvunget til i god tid at planlægge deres pension.

- Mange unge interesserer sig i dag for pension, for de forventer ikke hjælp fra det offentlige, når de skal stoppe på arbejdsmarkedet, vurderer formue og pensionschef Lone Holst fra Nørresundby Bank.

Inden årsskiftet siger vi farvel til kapitalpension og goddag til blandt andet alderopsparing og livrenter, og derfor har kunderne ekstra behov for hjælp.

- Kunderne er store spørgsmålstegn, når de beder om rådgivning, fortæller pensionschef Per Sørensen.

Netop december er traditionelt den mest travle måned for pensionsrådgivere. Skal du have muligehd for fradrag på selvangivelsen, så skal pensionsbidragene være indbetalt inden 1. januar.


Seneste nyt

fra Nordjylland