Unge talenter på Skagen Festival

Nyt projekt skal støtte talentudviklingen i folkemusikken.

Skagen Festival runder i år det meget skarpe hjørne med 40 års festivaler i en ubrudt række. Det er dog ikke ensbetydende med, at festivalen har glemt udviklingen eller fornyelsen.
 
Det officielle program byder på mange kendte navne og mange gensyn, men der er også plads til folkemusikkens vækstlag på årets festival.
 
På festivalen, der afvikles i dagene 30.juni-3.juli, præsenteres et nyt to-årigt projekt, der skal styrke talentudviklingen indenfor folkemusikken.

Det sker i et samarbejde med Kultur-Alliancen i Frederikshavn og Hjørring kommuner samt organisationen World Music Denmark, der blandt sine mange formål netop har nyskabende aktiviteter i samarbejde med spillesteder og festivaler som ét af de vigtigste.


Seneste nyt

fra Nordjylland