To unge udsat for gaderøveri

To 16-årige blev natten til søndag truet til at udlevere ure og et mindre pengebeløb.

To unge, en dreng og en pige på 16 år, blev natten til søndag udsat for et gaderøveri på Fyrkildevej i Aalborg Øst.

Klokken 01.11 fik politiet anmeldelse om røveriet, hvor de to unge blev passet op af tre andre unge.

- De bliver holdt fast og holdt tilbage og truet til at udlevere et ur hver og et meget lille pengebeløb, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Heine Hansen.

Politiet har et sparsomt signalement af de tre gerningsmænd, men de beskrives alle som 16-18 år gamle. To af dem er af somalisk udseende, mens den tredje beskrives som tyrkisk af udseende.


Seneste nyt

fra Nordjylland