Uni-uddannelse står overfor lukning

Færre og færre søger mod Informationsvidenskab og kulturformidling i Aalborg. Det får nu Det Humanistiske Fakultet i Købenahvn, som uddannelsen hører under, til at foreslå lukning.

Der bliver ikke flere rusture eller studiestartsdage for studerende på Informationsvidenskab og kulturformidling i Aalborg. Uddannelsen, der hører under Københavns Universitet, står nemlig foran en lukning af deres nordjyske afdeling.

Ansøgningerne til BA-uddannelsen på det Informationsvidenskabelige Akademi i Aalborg (IVA Vest) er faldet med 27 % siden 2013. I sommers blev 26 studerende optaget på studiet. Det er det laveste tal hidtil. Lavt nok til, at Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet ikke mener, det uddannelsen kan fortsætte i København.

- Det er en vanskelig beslutning at afvikle IVA Vest, som har været en del af den tidligere Danmarks Biblioteksskole i over 40 år. Men det er det eneste ansvarlige at gøre. Vi har fokus på kvaliteten af studietilbuddet til de studerende. Derfor er det ikke forsvarligt fortsat at optage så få studerende., siger Ulf Hedetoft, dekan for Det Humanistiske Fakultet.

Uddannelsen bliver opretholdt frem til sommeren 2018. I de tre år kan de bachelor - og kandidatstuderende få lov til at færdiggøre deres studier i Aalborg. Alle der har lyst, kan dog til enhver til blive overført til afdelingen i København.

- Vi vil fortsat bevare vores stærke relation til Nordjylland. Vi har tradition for studerende i praktik i området, og praktikdelen kommer kun til at spille en stigende rolle fremefter siger Ulf Hedetoft, dekan for Det Humanistiske Fakultet.

Flere nyheder fra TV2 Nord