Uro efter AaB nederlag

Seks personer blev anholdt i forbindelse med, at AaB søndag aften tog imod Brøndby på Energi Nord Arena.

Seks fodboldfans blev anholdt, på en fodbolddag, hvor Nordjyllands Politi ellers betegner publikums opførsel som rolig.

Undervejs i kampen, som AaB tabte 1-2, blev to Brøndby-fans anholdt for mindre forseelser.

Efter kampens slutfløjt måtte politiet anholde yderligere tre Brøndby-fans og en AaB-fan. En af årsagerne til anholdelserne, var et  mindre slagsmål ud for restaurant Westend på Kastetvej.

Samtlige anholdte fans fik en bøde og blev løsladt umiddelbart efter afhøring.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord