Uro på nordjyske markeder

Nordjyllands Politi skrev mange sager på både Sindal og Hjallerup Marked.

Torsdag aften og nat kunne man for alvor mærke, at der er markedsdage i Sindal og Hjallerup. Og det kunne Nordjyllands Politi også.

Betjentene måtte løbe cirka ligeså hurtigt som fadølshanerne, og i alt blev der skrevet 24 sager fra de to markeder.

Sindal indtager en irriterende førsteplads i det kapløb. Her blev 14 personer sigtet for en blanding af hærværk, besiddelse af narkotika og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Gæster på Hjallerup Marked noterede sig for de resterende 10 sigtelser for overtrædelser i de sammen kategorier.

Tre af sigtelserne førte til anholdelse og en overnatning i detentionen.


Seneste nyt

fra Nordjylland