Usædvanlig mølletransport betyder spærrede veje

Veje bliver spærret, når to vindmøllesektioner transporteres fra Hanstholm Havn til testcentret i Østerild mandag 25. november.

Det får betydning for trafikken, når to vindmøllesektioner skal transporteres fra Hansholm Havn til testcentret i Østerild mandag 25. november.

Den bredeste sektion er knap otte meter og den højeste er cirka 28 meter. Den ene skal transporteres i oprejst position. 

Sektionerne bliver transporteret i lav fart, og vejene på ruten vil under transporten være lukket for al anden trafik.

Det er et professionelt firma, som står for transporten, og Midt- og Vestjyllands Politi betragter det som fuldstændigt sikkert. Alligevel er beboerne langs ruten blevet anbefalet at forlade deres hjem for en sikkerheds skyld, mens møllesektionerne transporteres forbi.

Borgere langs ruten har fået et brev med anvisninger til, hvordan de skal forholde sig.

FAKTA OM MØLLETRANSPORTEN

Dato: Mandag den 25. november 2019

Tidspunkt: Mellem klokken 08.30 og 18.00. Vejen fra Hanstholm Havn til rundkørslen i Ræhr forventes at være lukket i tidsrummet 8.30-13.00. Vejene fra rundkørslen i Ræhr til Testcentret i Østerild forventes at være lukket i tidsrummet 11.00-18.00. Dog åbnes alle veje så snart transporten har passeret. Se tidsplan på næste side.

Fakta om møllen: Møllen er 28 meter høj og omkring 8 meter bred

Sikkerhed: Blokvognen er bygget til varierende terræn og har både vindmåleudstyr og stabiliseringsudstyr. Der er desuden sikkerhedsregler i forhold til vindmodstand, og transporten indstilles, hvis vejret er dårligt.

Trafik: Hjemmeværnet dirigerer trafikken og underretter beboerne i husene på ruten i god tid, før transporten passerer. Politi og følgebiler er desuden med hele vejen langs ruten.

 

Rute med tidspunkter

Kl. 08.30: Afgang fra Hanstholm Havn mandag den 25. november.

Kl. 10.00: Forventet passage ved rundkørslen ved Chr. Hansens Vej.
Mellem kl. 11.00 og 13.00: Forventet passage ved rundkørslen ved Ræhr.
Kl. 17.30: Forventet passage af krydset ved Rute 29/Gl. Aalborgvej
Kl. 18.00: Forventet ankomst ved Testcentervej.

Transportrute Hanstholm - Ræhr mandag 25. november kl. 08.30 – 13.00
Transportrute Hanstholm - Ræhr mandag 25. november kl. 08.30 – 13.00
Transportrute Ræhr – Testcenter Østerild mandag 25. november kl. 11.00-18.00
Transportrute Ræhr – Testcenter Østerild mandag 25. november kl. 11.00-18.00

Seneste nyt

fra Nordjylland