Usædvanligt vejr kommer bag på det nordjyske turisterhverv

02:28

Turister valfarter til det nordjyske sommerland, hvor turisterhvervet pludselig har fået travlt

De høje temperaturer i maj giver ekstra arbejde og omsætning i den nordjyske turistbranche.

Alle snakker om vejret, men ingen gør noget ved.

Sådan lyder Piet Heins ordsprog, men i Nordjylland betyder det ekstremt gode vejr ekstra arbejde for turistbranchen, der lige nu kæmper for at følge med.

Sommerlandet er nemlig allerede nu fyldt med gæster, og stederne er slet ikke klar til invasionen. Det gælder blandt andet hos Is Cafeen i Blokhus.

- Normalt plejer vi at ansætte flere folk til højsæsonen i sommerferien, så vi kan godt mærke, at vi mangler nogle hænder til de her gode dage, siger i Sabina Christensen, issælger i Blokhus.

I Fårup Sommerland har det gode majvejr også givet ekstra sved på panden. Her har forlystelsesparken

blandt andet knoklet for at åbne vandlandet to uger før tid.

- Det er rigtigt dejligt for os, og det kan vi også mærke på gæstetallet, siger Per Dam, der er administrerende direktør i Fårup Sommerland.  

De nordjyske turisterhverv er afhængige af det gode vejr, og derfor studerer de også vejrudsigterne ekstra grundigt i disse dage, hvor maj ser ud til at blive den varmeste i 130 år.

- Vejrudsigten har en voldsom betydning, når man skal planlægge i familien. Og særligt for nordjyder, som ønsker at komme ud i sommerlandet, siger Per Dam.

Det varme forår begynder allerede nu at kunne ses på bundlinjerne, og det er ikke kun hos de store og veletablerede aktører.

Hos Campingpladsen Rødhus Klit Camping er de allerede oppe på 40 procent af omsætningen for sommeren, og det lader ikke til at stoppe foreløbigt.

Prognoserne viser nemlig udsigt til endnu mere varme, er der også udsigt til endnu flere turister og endnu mere arbejde.

Flere nyheder fra TV2 Nord