Utilfreds med højt boliglån

05:20

Keld Gerts fra Skelund er sur på Spar Nord. Foto: Jesper Lange

1 af 2

Keld Gerts fra Skelund har i årevis været en tilfreds kunde hos sit pengeinstituter, men på det seneste er der kommet skår i glæden.

Spar Nords faste samarbejdspartner Totalkredit har nemlig uden varsel sat den månedlige ydelse op på boliglånet med knap 30 procent.

- Jeg har altid betalt til tiden, og har valgt et afdragsfrit lån på mit hus for i stedet at prioritere at få betalt de noget dyrere lån på mit solcelleanlæg og et billån. Nu stiger mit bidrag hvert kvartal på mit F1-lån med knap 900 kroner uden at jeg kan gøre en pind, siger Keld Gerts.

Ifølge husejeren fra Skelund er det ikke beløbets størrelse, men princippet der irriterer ham mest.

- De kan bare beslutte hen over natten, at der skal ændres på den aftale vi har indgået, selv om der først var rentetilpasning her til foråret.

Keld Gerts gør opmærksom på, at Totalkredit er ejet af en række banker, der i blandt Spar Nord Bank. Han er ikke tryg ved, at banker og realkreditinstitutter uden videre kan diktere vilkår for huslån.

- Jeg kender flere eksempler på, at kreditforeningen siger nej til et huslån, hvor køberen i stedet må gå i banken og låne pengene. Her sker det bare til en meget højere rente.

- En ung mand fra Skelund fik for nylig nej til at låne 200.000 kroner til et hus - men han kunne sagtens låne dem til en bil! Det synes jeg er at tage grin på et lille samfund som vores, siger Keld Gerts.

Flere nyheder fra TV2 Nord